Kursus i farve af bryn og vipper

 

Kursus i professionel vippe- og brynfarve 

Kurset er designet til dig, der allerede er selvstændig inden for skønhedsbranchen, eller som drømmer om at tage det næste skridt mod en professionel karriere inden for beauty behandling. 

Dette kursus giver dig de nødvendige færdigheder og teknikker til at tilbyde professionel farvning af både bryn og vipper i din klinik, hvilket sikrer, at deres bryn forbliver smukt markerede og vipperne naturligt definerede i op til 4-6 uger.

Ved at mestre kunsten at farve vipper og bryn vil du kunne tilbyde en populær og eftertragtet behandling i din salon, der tilføjer værdi til din forretning og giver dine kunder en forbedret oplevelse. Farvningen er ideel for dem, der ønsker at fremhæve deres naturlige skønhed uden daglig makeup, og vil appellere til både eksisterende og potentielle kunder, der søger langvarige og vedligeholdelsesfri resultater. 

Mange vælger at kombinere vippefarve og brynfarve med behandlingerne brow lamination og lash lift, for endnu mere definition af deres naturlige vipper og bryn. 

Med dette kursus får du ikke kun en praktisk vejledning i farvningsteknikker, men også viden om sikkerhed, farvetoner, og hvordan du vælger de rette produkter for at opnå det bedste resultat for hver enkelt kunde.

Kursus: én til én kursus med dig i fokus
Varighed: 2,5 time
Undervisning: Teori og praksis inkl. opstartspakke.


Underviser: Charlotte Risum
Sted: BeautyCenter Cosmetics
Bagsnoge 3, 7100 Vejle.
Bevis: Kursusbevis udstedes efter kurset



Kurser i København afholdes på Københavns Fodpleje skole efter aftale.

 

STARTKIT MED BRYN OG VIPPEFARVE INKLUSIV

Hvilken vippefarve og brynfarve skal jeg vælge?

På kurset i vippe og brynfarve benytter vi vores egne fortrukne produkter fra Orenna i den praktiske del.

Orenna findes i 5 forskellige nuancer og er en mild vippe og brynfarve, der er egnet til den sarte hud. Farverne blandes med en 6% bejdse med lækker cremet konsistens, som gør den nem at arbejde med. 


Opstartspakken er obligatorisk til kurset, men kan tilpasses efter hvilke produkter og materialer du i forvejen har. Efter kurset beholder du pakken - det giver dig et godt fundament for opstart af farvning i din klinik. Det dækker ca. 30-40 behandlinger pr. tube.
Du er sikker på at alle produkter giver professionelle behandlinger med naturligt resultat - hver gang. Dine kunder får individuel vurdering og du mixer farverne efter dem. Farven holder i op til 6 uger.

 

 

 

OM KURSET I VIPPE OG BRYNFARVE

Gennem de professionelle teknikker og teori lærer du at mestre farvning af vipper og bryn afmålt ud fra hårfarve og hudtone.  

  • Teori i farvespektret. Du lærer individuel vurdering af hvordan farverne blandes efter hud og hårfarve. Lær farveblandings teknikker og teori. Når du går fra kurset har du styr på hvilke kontraindikationer du skal være opmærksom på, samt hvor tit du må udføre behandlingen. Kurset er rettet mod klinikker og du undervises i, hvordan du øger dækningsgraden og sikrer indtjening på farvning. 
  • Praksis i fremgangsmåde og teknikker for farvning af vipper og bryn. Inden farvning lærer du at vokse brynet, så det står helt skarpt, når farven kommes på. Du arbejder på en model under professionel vejledning af underviseren. Den praktiske del udføres med produkter fra opstartspakken, så du bliver fortrolig med behandlingen inden kurset er ovre.

Kurset afrundes med evt. spørgsmål og uddeling af diplom. Efter kurset er du klar til at gå hjem og farve vipper og bryn på dine egne kunder.

TILBYD DINE KUNDER ET FULDENDT LOOK

Giv din kunde den perfekte behandling ved at tilbyde voksbehandling af hele ansigtet, inklusiv bryn
Kurset kan tilkøbes vippe & bryn farve kurset eller tages alene.
Undervisning: +2 timer 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på 75 85 88 57 eller skriv til beautycenter@beautycenter.dk