Refectocil - Vippe og Bryn Farve

Refectocil farver til vipper og bryn for professionelle behandlinger på din klinik

Farver til professionel brug

Refectocils professionelle farver til bryn og vipper er forbeholdt professionel uddannet personale. Hos BeautyCenter Cosmetics udbyder vi kurser, og garanterer dig 100% viden omkring både det teoretiske og det praktiske.


Der findes mange forskellige mærker på markedet, når det gælder farver til vipper og bryn. Ønsker du en farve med en længere holdbarhed for kunden, og en mere intens farve kan vi anbefale Ilash farverne. Husk blot, at der ikke garanteres for farves holdbarhed hvis der blandes mellem de forskellige mærker. Man kan naturligvis altid blande mellem de forskellige farver, når blot det er inde for samme mærke. Læs små tips om blande farver nederst på siden.

 

Det er vigtigt altid at benytte et rent dappenglas til at blande farverne i. Ligeledes er det også vigtigt først at blande farven lige umiddelbart før det skal bruges, så effekten af bejsen ikke forsvinder. Da farvetuberne er af metal, skal man være opmærksom på, at de ikke knækker hvis man bøjer/ruller dem, for at få farven presst ud. Herved kan der komme hul i tuben, og der kommer luft ind til farven. Dette kan udtørre farven, og farven kan miste sin effekt.

Mix farverne 

Stort set alle kunder har en holdning til farven på deres bryn og vipper, men som profesionel er det din pligt at råde og vejlede dine kunder.

Vipperne bør som udgangspunkt kun farves med enten den sorte eller den blåsorte. Det kan ikke anbefales at farve vipperne med en brun farve, da kunder med tendens til at få røde øjne, vil komme til at se endnu mere rødøjede ud.

Til gengæld kan du mixe farve til brynene, så det tilpasses den enkelte kundes hudfarve, hårfarve og ønske om hvor merkant brynene skal være. Det kan eksempelvis være en rigtig god ide, at kunder der bærer briller, får et lidt mere markeret bryn, da brynene ofte skjules en smule af brillekanten.

Man kan råde og vejlede, men lyt dog altid til kundens ønske.

  • Blonde typer vil som udgangspunkt altid anbefales den lysebrune. Har kunden røde farvepigmenter i håret giver det et flot resultat at blande lidt grafit i. Blandingsforholdet kan være 2/3 lysbrun og 1/3 grafit, eller ved mange røde farvepigmenter 1/2 lysebrun og 1/2 grafit.
  • Brunetter får ofte farvet med den naturbrune, som virker meget naturlig. Ønskes et mere markeret og skarpt look blandes den med sort. Jo mere markeret, jo mere sort - 1/2 +1/2 giver et meget markeret bryn.
  • Personer med naturligt sort hår anbefales at få farvet med den sorte, uden at blande noget i. Er kunden til gengæld farvet sort med et blåligt skær giver det et smukt resultat hvis der blandes grafit i den sorte. Gerne med et blandingsforhold på 1/2 + 1/2.
  • Grå hår er for nogen en gene, mens andre higer efter det grå hår. Fakta er, ikke mange kommer udenom dem. Derfor gælder det om, at udnytte det til noget posiivt. Personer med naturligt gråt hår, som nærmest er hvidt, har ofte meget lyse bryn. Brug grafit - ren som den er - eller bland en smule sort i. Dette giver de flotteste, let markerede bryn.